Træning af din nye hvalp
Har du fået en lille ny hvalp? Uanset om det er din første hund, eller om du er en erfaren hundeejer, så kan du give dig selv og din hvalp de bedste forudsætninger, for at få en god start ved at tilmelde jer hvalpetræning hos os.
Hos Hund med glæde tilbyder vi blandt andet hundetræning og hvalpetræning af en dygtig hundetræner, som sikrer sig, at I får den bedste start. Vi holder til i Randers, ikke langt fra Fårup og Hadsten, så kommer du fra et af disse eller andre omkringliggende områder, er det nemt at komme forbi vores hundeskole.
Hvalpetræning – hvornår?
Man kan som udgangspunkt ikke starte for tidligt med hvalpetræning. Du kan derfor begynde at træne din hvalp, så snart du får den hjem. Typisk tager de fleste hundeskoler imod hvalpene, når de er mellem otte uger og tre måneder gamle.
Fordele ved at gå til hvalpetræning
Der er flere gode grunde til at gå til hvalpetræning. Først og fremmest er træningen med til at etablere et særligt bånd mellem dig og din hvalp – I får kvalitetstid sammen, og I lærer en masse om hinanden som individer og art.
Derudover er hvalpetræning også med til at socialisere din hvalp med andre hunde og miljøtræne din hvalp. Såedes undgår/minimere du risiko for, at din hund får adfærdsproblemer over for fremmede hunde, miljøer mennesker mv.
Vi kalder vores hvalpehold for Basis 1.0 og Basis 2.0. Det gør vi fordi der også er plads til hunde, der ikke længere er hvalpe. Det kan være omplaceringshunde, shelter og gadehunde, hvor i ønsker at opnå et samarbejde og en øget forståelse for for jeres hund.
De 6 primære fordele ved træningen er således:
- Du får etableret et særligt emotionelt bånd til din hvalp/hund
- Du får etableret et samarbejde med din hvalp/hund
- Du sikrer dig en særlig indsigt i din hvalp/hund som art og individ
- Du kan sikre dig, at I får den mest optimale start som familie og partnere
- Din hvalp lærer at socialisere sig med andre hunde og mennesker
- Påbegynder miljøtræning